Sommer, sol og flade batterier

admin Uncategorized Leave a Comment

Det er sommer, det er sol og det er weekend. Endelig har du fået lokket familien til at holde ferie i Danmark. Godt nok kun for en weekend, men der er noget ved landet, der gør dig nysgerrig. Der må være andet at se end de samme bygninger, de samme mennesker og de samme gader. 

Det er på tide at se noget nyt og så ellers bare se hvor langt bilen kan føre jer. På rigtig Clark Griswold manér har du nemlig planlagt en bilferie. 

Bilferie rundt i landet

De sidste ting pakkes i bilen og børnene har sat deres bedste sure miner på. De rullende øjne, når du spørger dem, om de glæder sig, siger alt. Men du er optimist. Ja, de må tage sig af, at mobilnettet ikke altid er godt. Det klarer de sikkert.

Også konen viser sin store begejstring for turen med sine krydsede arme, mens du med et kæmpe smil smider de sidste tasker ind i bagagerummet. Det hænger allerede i luften: Duften af frihed. Bare jer og landevejene.

Til baggrundsstøjen af sukken og brokkerier spænder du selen og træder på speederen. Du har glædet dig helt vildt til denne lille familieudflugt og giver dig til at fløjte med på sangene i radioen.

Kameraet får hjemve

Børnene tager selfies på bagsædet, laver grimasser og sender det til vennerne. Konen taler om arbejdet. Du er bare glad for at være afsted, du kan slet ikke få armene ned.

Møns Klint har længe stået på ønskelisten. Til trods for at du er født og opvokset på Nordsjælland, har du aldrig været på Møn. 

De sociale medier flyder med billeder af stedet, hvilket du fortæller til dine børn. Så kan de få nye billeder til deres internetprofiler. 

I parkerer bilen og stiger ud. Den friske duft af skov, sand og hav kilder i næseborene. Selv familien kan ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet, da I går ned ad den lange trappe til stranden. Bølgerne bruser – det lyder som tusinde stemmer, der hvisker. 

Mobiltelefonerne ryger op ad lommerne, da de stejle trin er besejret. Så skal der tages billeder. De sure miner og brokkerierne er forsvundet fra jordens overflade. Indtil… Telefonerne løber tør for strøm. Du har ikke USB-indgang i bilen, så det har ikke været muligt at oplade dem. Udskældningerne vælter ned over dig. Du noterer dig straks, at næste gang må du en tur ind på Batteribyen.dk og få købt et lager af powerbanks.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *